Patientstyring af høj kvalitet

Monitorering af dine warfarin-patienter:

VKA kræver tæt monitorering på grund af individuelle variationer, interaktioner mellem lægemidler eller mellem fødemidler og lægemidler. Hvis man vil afveje fordele og risici ved warfarin-behandling, er det derfor vigtigt, at man holder nøje øje med PT/INR. Studier har vist, at man ved at øge en patients tid i terapeutisk interval maksimerer fordelene ved AK-behandling og minimerer risiciene.

Modeller inden for patientmonitorering

Der findes en række modeller til styring af patienter i warfarin-behandling.

Åbn alle | Luk alle
Model 1: Traditionel eller normal lægelig kontrol

Ved normal lægelig kontrol udføres patientens analyser af et konventionelt laboratorium. Det kan tage timer, hvis ikke natten over, før lægen har resultaterne. Behandleren fortolker resultatet og styrer patientens behandling, når resultatet er kommet tilbage fra laboratoriet. Patienten skal vente på resultatet og skal måske endda vende tilbage til lægen, når han/hun har modtaget resultatet.

Udfordringerne for læger og patienter ved normal lægelig kontrol er:

  • Patientens og behandlerens ressourcer og tid
  • Flere besøg hos lægen for justering af dosis
  • Patienten skal aflægge separate besøge i laboratoriet for at få taget en blodprøve og vente på resultatet.
  • Patienten stresser i dagligdagen (mangel på kontrol, mangel på viden)
  • Patienten er ikke uafhængig (intet eget ansvar)
  • Forsinket justering af behandlingen kan resultere i koagulationsniveauer uden for terapeutisk område, hvilket kan betyde en forøget risiko for tromboembolisme for patienten.
  • Potentielle fejl i den (præ)analytiske proces, f.eks. variationer mellem testsystemerne.7
Model 2: Analyse på AK-klinikker - en systematisk tilgang til styringen af antikoagulationsbehandling

Der er mere og mere, der tyder på, at man kan få bedre resultater, hvis patienter kontrolleres af en specialiseret service til styring af antikoagulationsbehandling. Specialiseret styring ses ofte på klinikker, der er adskilt fra patientens praktiserende læge eller hospitalets ambulatorium (kaldet alternative site testing eller AST). Patienter besøger specialiserede AK-centre, som ligger på det lokale hospital. AK-centrene har til opgave at give ensartet, systematisk og protokolstyret kontrol.13 AK-centrene kan udføre analyser ved hjælp af point of care-udstyr til INR-målinger for at strømline klinikkens arbejdsgange.11

Forbedrer patientkontrol

Studier har vist, at denne type af systematisk styring af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre patientkontrollen.8,11

 

Forbedrer effektiviteten af arbejdsgangene i medicinsk praksis

En systematisk tilgang til styringen af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre arbejdsgangen i din praksis væsentligt.

Figur 1: Systematisk styring af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre effektiviteten af arbejdsgangen*

Forbedrer effektiviteten af arbejdsgangene i medicinsk praksis

En systematisk tilgang til styringen af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre arbejdsgangen i din praksis væsentligt.

Figur 1: Systematisk styring af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre effektiviteten af arbejdsgangen*

SAM

Monitorering med CoaguChek®-systemet hjælper med at strømline arbejdsgangen, da beslutninger omkring behandlingen kan tages baseret på aktuelle resultater

AK-klinikker, som anvender point of care-analyser og CDSS, kan udvikle en strømlinet tilgang til styring af patientkontrol, mens modellen med normal lægelig kontrol generelt er temmelig tidskrævende for både patient og sundhedspersonale.

Antal konsultationer reduceres. Ved AST kan INR-måling og dosisjustering ske ved et enkelt besøg. Ved normal lægelig kontrol kræves der typisk to konsultationer.12

Fremskaffelse af patientjournaler. Administrativt AST-personale skal kun skaffe patientens patientjournal én gang, mens patientjournalen ved normal lægelig kontrol ofte skal skaffes mindst to gange.11

Dosisjustering ‘på stedet’. Ved AST får patienten som regel sin anbefalede dosisjustering, før han/hun forlader klinikken. Ved normal lægelig kontrol skal lægen eller lægens repræsentant kontakte patienten for at videregive dosisjusteringen. Dette kan være særdeles tidskrævende, hvis man skal prøve flere gange, før man får fat på patienten.11

Risikoen for fejl reduceres. Ved AST er risikoen for laboratorie- eller kommunikationsfejl væsentligt reduceret. Ved normal lægelig kontrol kan blodprøverne gå tabt undervejs til laboratoriet, eller der kan være kommunikationsfejl, som forhindrer prøven i at blive analyseret eller resultatet i at blive sendt tilbage til lægen. Dette kan betyde, at patienten skal møde op til en ny blodprøvetagning.11

Lægens tid spares. Ved AST kan rutinebesøg klares af sygeplejersker eller farmaceuter, hvilket frigør lægen til andet arbejde. Ved normal lægelig kontrol monitorerer lægen alle patienter, uanset hvor kompliceret tilfældet er.11

Forbedrer patienttilfredshed og -compliance

Ved AST har det vist sig, at patienterne er mere tilfredse med at blive målt på et point of care-apparat end at skulle besøge laboratoriet. Dette fører til øget engagement og compliance, hvilket igen fører til bedre resultater.

For at få yderligere oplysninger om indførelse af en systematisk tilgang til styringen af antikoagulationsbehandlingen via AST kan du downloade denne brochure.

Systematisk styring af antikoagulationsbehandlingen kan forbedre tilfredsheden, det mest kritiske forhold ved vurdering af patient-compliance, og dermed resultatet.*

Systematisk styring af antikoagulationsbehandlingen med et CoaguChek® system foretrækkes frem for laboratorieanalyser af de fleste patienter*

Referencer

  1. Levi et al (2009). Sem Thromb Hem 35:527-542

  2. Connolly et al (2008). Circulation 118:2029-2037

  3. Guyatt et al (2012). Chest 141:7S-47S

  4. Connolly et al (2009). N Engl J Med 361:1139-1151

  5. Heneghan C et al (2012) Lancet 379:322-334

  6. Bloomfield HE et al (2011) Ann Int Med 154:472-482

  7. Lind SE, Pearce LA, Feinberg WM, Bovill EG. Clinically significant differences in the International Normalized Ratio measured with reagents of different sensitivities. SPAF Investigators. Stroke Prevention in Atrial Fibrillation. Blood Coagul Fibrinolysis 1999; 10:215-227.

  8. Heneghan C, Alonso-Coello P, Garcia-Alamino JM, Perera R, Meats E, Glasziou P. Self-monitoring of oral anticoagulation: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2006; 367:404-411.

  9. Phillips KW, Ansell J. Outpatient management of oral vitamin K antagonist therapy: defining and measuring high-quality management. Expert Rev Cardiovasc Ther 2008; 6:57-70

  10. Heneghan et al (2012). Lancet 379:292-293

  11. Wurster, M. Doran, T. Anticoagulation Management: a new approach. Disease Management 2006;9:201-209

  12. Nichol, M.B., Knight, T.K., Dow, T., Wygant, G., Borok, G. et al. (2008). Quality of anticoagulation monitoring in nonvalvular atrial fibrillation patients:comparison of anticoagulation clinic versus usual care. Ann Pharmacother 42(1), 62-70.

  13. Ebell, M.H. (2005). A systematic approach to managing warfarin doses. Fam Pract Manag 12(5), 77-83.

  14. Gardiner C, Williams K, Mackle JJ, Machin SJ, Cohen H. Patient self-testing is a reliable and acceptable alternative to laboratory INR monitoring. British Journal of Haematology. 2004;1829:242-247

  15. Giles T and Roffidal L. Results of the prothrombin office-testing benefit evaluation (PROBE). Cardiovascular Reviews and Reports. 2002;23:27-33