Grundprincipper i koagulation: Medicinske oplysninger som en hjælp til at bevare kontrollen

Flere og flere personer skal have antikoagulerende midler (vitamin K-antagonister, også kaldet kumarinderivater) resten af livet som følge af forskellige medicinske tilstande som f.eks. mekaniske hjerteklapper, atrieflimren eller andre forhold, der fremmer dannelsen af potentielt farlige blodpropper eller tromber.

Da alle reagerer forskelligt på disse lægemidler, og da der er mange ting, der indvirker på dem, f.eks. diæt, stress, andre lægemidler osv., skal protrombintid (PT) eller International Normalized Ratio (INR) måles regelmæssigt for at justere doseringen af de orale antikoagulerende midler til det korrekte individuelle "terapeutiske område". Det terapeutiske område defineres af din læge eller dit sundhedspersonale, som skal bruge PT/INR-test til at monitorere det.

Den menneskelige krop har en kompleks mekanisme kaldet koagulation, som får blodet til at størkne, hvis der kommer et sår. Under normale omstændigheder er det godt, da kroppen dermed kan helbrede sig selv. Men under visse kliniske omstændigheder kan koagulationen give uønskede blodpropper, som kan være livstruende.

Her er nogle almindelige årsager til, at der dannes blodpropper, og hvorfor der kan ordineres et blodfortyndende lægemiddel.

  • Atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme)
  • Ikke-velfungerende hjerteklap
  • Dyb venetrombose (DVT) – langsomt strømmende eller stationært blod i en dyb vene i en muskel i benet eller bækkenet (blodprop)
  • Hjertanfald, der beskadiger hjertemusklen
  • Slagtilfælde

Hvis der udvikles en blodprop (trombe) som følge af én af ovenstående grunde, er der risiko for, at den kan ‘rive sig løs’ og bevæge sig hen til en anden del af kroppen, hvor den kan blokere blodstrømmen og gøre yderligere skade.

Du kan læse mere om disse tilstande nedenfor

Åbn alle | Luk alle
Atrieflimren

Atrieflimren er en forstyrrelse af hjerterytmen og er almindelig hos ældre mennesker (det rammer næsten 10 % af alle over 80). Hos raske personer er en regelmæssig hjertefrekvens på mellem 60 og 100 slag i minuttet normalt, men patienter med atrieflimren kan have perioder med en meget lav eller meget høj hjertefrekvens (op til 175 slag i minuttet).

Hjertet hos en person med atrieflimren sitrer, eller flimrer, hurtigt og uregelmæssigt i stedet for at slå effektivt. Dette medfører symptomer som f.eks. hjertebanken og stakåndethed. Det betyder også, at blodgennemstrømningen inde i hjertet kan blive langsom, og der er risiko for propdannelse på hjertevæggene, især i det kammer, der kaldes atrium (forkammer).

Antikoagulerende midler forlænger den tid, det tager for blodet at størkne, og reducerer derfor risikoen for, at der dannes en prop.

Mekanisk hjerteklap

Moderne hjertekirurgi har ændret livet for mange mennesker, som enten er født med, eller med alderen har udviklet, beskadigede hjerteklapper. Når hjerteklapperne er beskadigede, er problemet, at klapperne enten er for stramme, eller at de ikke længere lukker helt til.

De kan nu enten udskiftes med en ‘biologisk’ klap, f.eks. en svinehjerteklap behandlet til brug hos mennesker, eller en mekanisk klap fremstillet af et syntetisk materiale.

Mekaniske hjerteklapper er mere holdbare, men der er risiko for propdannelse. For at reducere risikoen for propdannelse kan din læge ordinere et oralt antikoagulerende middel.

Dyb venetrombose og lungeemboli

Dyb venetrombose opstår, når der dannes en blodprop i en vene. Den opstår ofte i lægmusklen, mindre hyppigt i låret, og nogle gange i andre dybtliggende vener i kroppen.

Nogle af de mest almindelige symptomer på en dyb venetrombose er:

 

  • Ømhed i benet
  • Rødme
  • Hævelse og en følelse af stramhed, huden kan føles "spændt ud".
  • Smerter
  • Men nogle dybe venetromboser har slet ingen symptomer.

 

Der kan være øget risiko for dybe venetromboser i følgende tilfælde:

Hvis man sidder stille for længe, f.eks. under lange rejser, hvor man sidder stille uden at kunne strække benene og bevæge sig omkring

En medicinsk tilstand, som hæmmer den normale bevægelighed og aktivitet

Kirurgiske indgreb som f.eks. ortopædiske indgreb, eller sygdomme, som kræver behandling som f.eks. kemoterapi

Genetiske eller arvelige sygdomme

Eksisterende veneskader fra en tidligere dyb venetrombose

P-piller og hormonel substitutionsbehandling

Graviditet

Nogle mennesker vil måske først opdage, at de har en dyb venetrombose, når de får en lungeemboli som følge af, at blodproppen i benet river sig løs og føres til lungerne med blodstrømmen. Lungeemboli er en meget alvorlig tilstand (se nedenfor).

En lungeemboli er en blodprop i lungen, som i reglen stammer fra mindre blodkar i benene. En prop fra en dyb venetrombose vandrer til lungerne og igennem lungernes blodkar, indtil den når til de mindre blodkar, hvor den sætter sig fast. Proppen forhindrer derefter yderligere blod i at strømme til den del af lungen.

Almindelige symptomer kan være:

 

  • Brystsmerter, som er skarpe, og som er værre, når man trækker vejret dybt
  • Stakåndethed
  • Lavt blodtryk
  • Sveden
  • Angst

 

Alt ovenstående kan også være symptomer på andre tilstande, men lungeemboli kan være livstruende, så hvis du er nervøs, skal du søge hjælp hos din læge eller tage til den nærmeste skadestue.