Michael

2016-03-31 11.18.32_ny

Michael styrer selv sin behandling

 

Michael Thaulow får blodfortyndende medicin efter en hjerteoperation. Han måler selv blodets INR-værdi og regulerer sin medicin, og det giver ham frihed til at passe et arbejde med hundredvis af rejsedage.

 

Klik her for at se, hvor du kan lære at styre din blodpropforebyggende behandling selv. 

 

Tekst og foto: Søren Frederiksen, Magasinværkstedet

Mere end 200 rejsedage årligt til 100 steder i Europa, USA, Rusland og Asien. I sig selv er det noget af et job. Læg dertil at være i behandling med blodfortyndende medicin, som kræver løbende overvågning. Så begynder det at blive svært. Men det er det ikke for 49-årige Michael Thaulow, der er gift og bor i Hvidovre med to hjemmeboende børn. I stedet for at skulle møde på hospitalet eller hos sin praktiserende læge hver måned for at få kontrolleret den såkaldte INR-værdi, klarer han det selv en gang om ugen. Uanset hvor han befinder sig i verden som teknologileder og ansvarlig for Rockwools internationale computernetværk.

- Jeg kan leve mit liv og passe mit arbejde som før operationen, fordi jeg selv måler min INR-værdi. Det er fuldstændig lige meget, om jeg sidder hjemme ved spisebordet eller på et hotelværelse i Hongkong, konstaterer Michael.

For at læse flere patient historier klik her -->

 

Mekanisk hjerteklap

Apropos operation var det, mens Michael var indlagt efter hjerteoperationen, hvor han fik en mekanisk hjerteklap, at han hørte om, at man selv kan måle INR-værdien.

- Jeg tænkte, at sådan et apparat skulle jeg have fat i, så snart jeg blev udskrevet, siger Michael.

Apparatet, han taler om er, CoaguChek XS fra Roche Diagnostics. Det fungerer på den måde, at Michael indfører en teststrimmel i apparatet, prikker et lille hul i en finger og påfører en bloddråbe på strimlen. Efter et minut kan han aflæse sin INR-værdi på displayet. Hvis den undtagelsesvis er for lav eller for høj, regulerer han selv antallet af piller af den blodfortyndende medicin.

 

Enorm frihed

Det bliver kaldt selvstyret AK-behandling og den har Michael lært på et AK-center, som han efter eget ønske fik en henvisning til efter hjerteoperationen. Det er også AK-centret, som Michael sender sine INR-data til, så fagpersonerne kan følge med i, hvordan det går.

- Jeg foretrækker at have mest mulig kontrol over min behandling. Hvis jeg har spørgsmål, kontakter jeg bare mit AK-center – så jeg er altid tryg, siger Michael og tilføjer, at det at kunne måle sin INR-værdi hjemme også gør det nemmere at holde INR-værdien inden for det ønskede interval.

Således er der mange fordele ved selvstyret AK-behandling, og Michael har da også en opfordring til andre AK-patienter.

- Hvis man har evnen og lysten til at tage medansvar for sin behandling, kan jeg varmt anbefale den. Den giver mig en enorm frihed.

Klik her for at se, hvor du kan lære at styre din blodpropforebyggende behandling selv. 

Blodpropforebyggende behandling er hvis man er i behandling med et af følgende lægemidler Marevan, Pradaxa, Eliquis, Xarelto