Selvstyring redder liv

 

Patienter, som selv holder øje med deres AK-behandling, har nedsat risiko for blodpropper og for at dø.

Det viser en rapport, som Region Midtjylland har udgivet i 2014.

I regionen har man sat sig for at samle den eksisterende viden om hjertepatienters selvstyring. Det er blevet til en rapport, der systematisk gennemgår den faglige litteratur for området.

Og ved denne gennemgang viste det sig, at patienter, som selv styrer deres AK-behandling, har nedsat risiko for blodpropper og for at dø sammenlignet med patienter, der er i et konventionelt forløb.

Med et konventionelt forløb menes, at patienten går til jævnlige tjek enten hos den praktiserende læge eller på hospitalet.

”Vores opgave har været at foretage en systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur om selvstyring i AK-behandling,” siger projektleder Claus Løvshall, Region Midtjylland.

”Og vores konklusion er, at det samlet set er et egnet alternativ til den konventionelle behandling, der foregår på et behandlingssted. Vi bruger ordet ’synes’, fordi der ikke findes nogen absolutter, og alting afhænger af den enkelte patient. Det er også klart, at det kræver en klinikers blik at se, om patienten er egnet til selv at styre sin behandling,” siger han.

En vigtig pointe er, at selvstyring gør det muligt for patienter at få taget blodprøver oftere end ved konventionel behandling, hvilket derved giver mulighed for hurtigere justering af medicindosis og eventuelle livsstilsjusteringer.

For at kunne håndtere selvstyrende AK-behandling skal patienterne gennemgå et oplæringsforløb. På Skejby vil dette oplæringsforløb omfatte tre undervisningsseancer i løbet af 27 uger. Patienterne overtager gradvist mere og mere af behandlingen, som afsluttes med en eksamen.

 

 

Rapporten ’Effekt af [selvstyret] AK-behandling

over for konventionel AK-behandling - en systematisk litteraturgennemgang’ kan downloades fra www.cfk.rm.dk.

 

 

Faktaboks:

Flere videnskabelige studier har vist, at risikoen for død hos patienter i selvstyrende AK-behandling falder med mellem 18 og 50 procent, og risikoen for at få en blodprop er reduceret med 42 til 50 procent.

I forhold til blødningstendens og livskvalitet kan rapporten ikke pege på en entydig forskel i resultaterne.

Rapporten omhandler brugen af blodfortyndende medicin (antikoagulationsbehandling, AK-behandling) hos patienter med øget risiko for blodpropper, f.eks. patienter med hjerteflimren eller patienter, som har fået indopereret en mekanisk hjerteklap.

I Region Midtjylland har man omkring 20.000 patienter med behov for AK-behandling. På landsplan er tallet omkring 100.000.

I regionen er omkring 3.000 patienter nu i et selvstyrende forløb.

Men ifølge rapporten anslås 80-90 procent af patienter med mekaniske hjerteklapproteser, ca. 20-40 procent af patienter med atrieflimren og 50-60 procent af patienter med dyb venetrombose at være egnede til selvstyring.

Det betyder, at det potentielt er halvdelen, 10.000, af regionens patienter med behov for AK-behandling, der selv ville kunne holde øje med sygdommen. Derudover skønner man, at 6.000 patienter vil være egnede til selv at teste deres AK-behandling, hvor resultaterne sendes ind til den behandlende enhed. De resterende 4.000 patienter vil fortsat have behov for konventionel behandling.