Motion

Lady_in_forest

Regelmæssig motion har en positiv virkning på dit hjerte, din krop og dit sind og er en vigtig del af en sund livsstil. Det gavner også dit niveau af kolesterol og lipider i blodet, men før du begynder at motionere, bør du spørge din læge til råds. Din læge vil måske anbefale et elektrokardiogram for at vurdere, hvilket fysisk belastningsniveau der er bedst for dig.

 

 

 

Personer med atrieflimren

Ved atrieflimren slår hjertemusklen meget uregelmæssigt, hvilket indebærer, at den mængde blod, der pumpes ud af det venstre hjertekammer ved hvert hjerteslag, kan variere. Personer med atrieflimren har ofte en uregelmæssig puls, der varierer i styrke, når de føler på deres håndled med fingrene, og det betyder, at kroppen modtager en varierende mængde ilt, når musklerne bruges, og dette er også tilfældet ved fysisk belastning.

Forskning viser, at let til moderat aktivitet, f.eks. regelmæssige gåture, kan være godt for personer med atrieflimren.

 

Indoperation af mekanisk hjerteklap

Hvis du har fået indopereret en mekanisk hjerteklap, vil du f.eks. bemærke en forbedring af din stakåndethed eller træthed, og du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan begynde at bevæge dig igen. Under vejledning af dit hjerterehabiliteringsteam kan du finde et passende aktivitetsniveau.

Behov for motion varierer fra person til person, så du bør tale med din behandler efter råd og vejledning.

 

Nyttige råd om motion:

  • Byg din motionsmængde langsomt op.
  • Vælg en motionsform, som du kan lide! For eksempel gåture, havearbejde, cykling, dans eller svømning.
  • Overanstreng dig ikke: motionér kun, til du føler dig varm og lidt forpustet.
  • Hold op med at motionere, hvis du føler dig syg, svimmel eller meget forpustet.