Risikofaktorer for folk i warfarin-behandling

Risk_factors_photo

Alkohol påvirker INR-værdierne

Store mængder alkohol har en koagulerende effekt. En vedvarende indtagelse af alkohol har imidlertid den modsatte effekt, dvs. at blodets koagulation reduceres. Alkohol bør indtages i moderate mængder. Spørg altid din læge til råds.

Interferenser ved måling med CoaguChek systemer

Hæmatokritværdier (den del af blodets volumen, der består af røde blodlegemer) uden for standardområdet (25 - 55 %) kan interferere med dine CoaguChek-resultater. Det samme kan sygdomme som polycytæmi, anæmi, cancer eller jernmangel.

Lupus antikoagulans, INR unormalt høj: Tilstedeværelsen af anti-fosfolipid-antistoffer (APA) som f.eks. lupus antistoffer (LA) kan føre til forlængede koagulationstider, dvs. forhøjede INR-værdier. En sammenligning med en APA-insensitiv laboratoriemetode anbefales, hvis man er bekendt med eller har mistanke om tilstedeværelsen af anti-fosfolipid-antistoffer.

Undgå uregelmæssig indtagelse af grøntsager og andre fødevarer rige på vitamin K

Følgende fødevarer er rige på vitamin K og bør spises med omtanke (undgå at spise meget af det den ene dag og intet den næste):

  • Fisk, lever, spinat, kål, blomkål, broccoli, rosenkål og grønkål.

Urteprodukter (urtete) kan påvirke INR. Det samme kan vitaminer og mineraler, homøopatiske medikamenter, traditionel medicin som f.eks. kinesisk medicin, probiotiske produkter samt ernæringstilskud som f.eks. aminosyrer og essentielle fede syrer.

For at få en bedre kontrol over din INR kan du selvteste efter behov med dit eget CoaguChek®-instrument efter tilladelse fra din læge.